Dunk It

Har du en ambition om at kunne dunke eller blive mere eksplosiv i dit spil - så kom med til DUNK IT's åbne træninger hver mandag fra kl. 18.00 til 19.00, og torsdag i lige uger kl. 20.00 til 21.00.

Til DUNK IT kører Lars-Ulrik et benhårdt træningsprogram, hvor vi starter med at måle din springhøjde for senere at kunne følge din udvikling.

Vi arbejder på at styrke ryggen og træne de små og store muskler i benene. Derudover træner vi balancen og motorikken, som ikke kun er en vigtig del for at kunne dunke, men også for at blive bedre til at "drive" mod kurven i basket.

Selvom det er hård træning, kan alle være med! Vi laver et træningsprogram, der netop passer til dig og din fysik.

DUNK IT er det ultimative for dig, som gerne vil kunne dunke eller komme i topform og blive en bedre basketballspiller.